30.07.2011

Faret vild i Gug

Jeg vil sige med det samme, at jeg ikke ligefrem kan give jer en præcis rute eller en opgørelse over hvor længe min tur tog. Det sidste fordi jeg glemte at tjekke mit ur før jeg tog af sted og det første fordi jeg kørte på så mange små cykelstier i Gug, at jeg ikke aner hvor jeg trillede rundt. Jeg håber bare jeg ramte de 15 km eller derover. :P

Hvad jeg dog kan give jer, er ikke en, men to tegninger af insekter og min historie. ;)

21.07.2011

Når insekterne invarderer

Jeg har lært meget af denne udfordring! Så hurra for det.
Jeg vågnede onsdag middag og troede at det sneede, men opdagede hurtigt at det blot var en simpel insektinvation af Aalborg. Og her lærte jeg det først; Luk altid vinduet når der er insektinvation!! Min stue var fyldt at små myre-lignende dyr med vinger. Jeg opgav kampen mod de små kræ og steg i stedet op på min jernhest og... well.. Jeg købte lige noget tøj først, men så cyklede jeg også ud i det blå!

Jeg må nok krybe til korset og sige, at jeg ikke har fuldført udfordringen til perfektion. Jeg glemte at tegne noget, men det er kun fordi jeg var så optaget af at finde vej og nyde naturen.

Jeg endte på ca. 16,5 km. I kan se ruten som jeg husker den, her; http://iform.dk/ruteplanner/aalborg/udfordring

Men jeg lærte hvor ting er; jeg så en masse både, Aalborg i miniudgave, en ubåd, skydebanen, væddeløbsbanen, Aalborg friluftsbad, Egholm færgen (som jeg desværre ikke havde penge nok til), en masse heste, en død fugl, søde små fiskerhuse og et dejligt villaområde.
Her er et udpluk;


Begejstret Pernille som kan se bygrænsen i det fjerne!
Og med god samvittighed nød jeg aftenen i selskab med det nye h&m katalog og BoligLiv :D

Og hvis ikke billedet af fuglene er acceptabelt, så er der et her, af nogle heste og en pølsevogn?!?


God weekend :)

12.07.2011

Udfordring #5

Nu hvor tour'en er over os, så skal I begge to sadle op og ride jernhesten.

Hvor går turen hen, spørger I nok nu. Jeg svarer, at det ved jeg ikke. I skal nemlig bare cykle ud i det blå og nyde turen. Ikke noget med at planlægge ruter hjemmefra.
I må ikke cykle det samme sted to gange. Det vil sige, at I ikke må kører samme vej ud, som hjem igen (med undtagelse af en radius af 500 meter omkring jeres hjem - alt andet vil nok være uretfærdigt). Turen skal være mindst 15 kilometer lang.

I får tre opgaver I skal løse på turen:
1. Tage et billede af et dyr/insekt.
2. Tegne et med mindst tre farver kridt på en vej eller cykelsti og tage et billede af det
3. Tage et billede som viser jeres begejstring over udfordringen.

God tur ud i det blå :)

11.07.2011

Bentøjet i orden

Jeg valgte at tage udfordringen, da jeg skulle hjem fra familien i Frederiks. Her kom jeg helt sikkert ud blandt mennesker og så sker der lidt på vejen. Den tvivlsomme kvalitet af de første billeder er meget haltende, men sådan går det når man ikke har en smartphone, og bluetooth'en i min computer ikke duer. Så må man tage billeder af billeder!

Første billede er taget hjemme ved mine forældres dam klokken 12:00, og så begyndte det hele.

Viborg station klokken 13:00, hvor jeg havde 4 minutter til at skifte til en Xbus.

Her står jeg så i bussen klokken 14:00, hvor der var mange siddepladser. Jeg blev flere gange spurgt om jeg ikke ville sidde ned, men måtte takke nej, hvorefter de rystede lidt på hovedet.

Klokken 15:00 cyklede jeg stående op hele vejen til Aalborg øst.

Det blev en lidt sen omgang aftensmad klokken 16:00, men godt var det - også i stående positur.

Klokken 17 var der krise, og jeg tænkte, at det hjalp at tænke på noget andet, så jeg begyndte at game lidt. Det hjalp lidt, men ikke voldsomt meget.

Photobucket
Sidste time af udfordringen blev nydt og lidt med pizza med ketchup.


Hvordan var det så at komme ned at sidde? Lad mig sige det sådan her: Jeg hørte englene synge hymner!

05.07.2011

Udfordring #4

Op å dååå!

Denne udfordring er kun til Mathias. Du skal lave en Dirch Passer (på en måde).

Hvad du skal gøre er følgende: Vælg en dag, en hvilkensomhelst dag, men helst en dag hvor du faktisk kommer til at se andre mennesker. På denne dag skal du i tidsrummet fra kl. 13.00 til kl. 19.00 stå op! Det vil sige, du må ikke hverken sætte dig eller lægge dig ned i de seks timer hvori udfordringen løber. Hverken i bussen, på spisesteder eller nogensteds overhovedet må du sætte eller lægge dig. Dokumenter med timestempler på billeder, eller med ur i baggrunden af steder hvor du står.

Fortæl os om din oplevelse og naturligvis hvor forbandet lækkert det var at komme ned at sidde igen. ;)