27.08.2011

Udfordring #7

Fotoudfordringen!

I skal på kamerasafari! Motiverne I skal have på jeres billeder følger herunder på to forskellige lister med hvert sin specifikke regel. Nederst findes de generelle regler for udfordringen.

Liste 1: Fra denne liste skal I tage et billede af alle motiverne! Selvfølgelig ikke på samme billede. ;)
  • Dig selv
  • Hinanden (altså, den anden udfordrede)
  • En solopgang
  • En solnedgang
  • Den bedste udsigt du har fundet i dag

Liste 2: Fra denne liste skal I fotografere mindst 3 af de 5 ting. Alle emnerne her er til fri fortolkning. :)
  • "Et godt tilbud"
  • "Ulv i fåreklæder"
  • "Det er ikke tit, man ser det der!"
  • "Nyt, gammelt, lånt, blåt"
  • "Den lille sult"

+ et motiv efter eget valg

De generelle regler:
Alle billederne skal tages indenfor 24 sammenhængende timer.
Hvert billede skal følges af en kort beskrivelse.
I må gerne forberede jeres billeder før de 24 timer starter, så længe alle de endelige billeder tages indenfor 24 timer.
I må hellere end gerne slå jer sammen om denne udfordring, men gør I det skal I fotografere alle de sidste 5 motiver!

Spørgsmål? "Sæt i gang!" ;-)

25.08.2011

Post-its, ildfest og forkølelse

Jeg har snot løbende ud af fjæset lige nu, en hovedpine, der basker og ikke ret meget overskud til at skrive det her. Men, som Queen Machine burde have sunget til Regatta i Silkeborg; "The Show Must Go On!"

For det første: er I godt klar over hvor mange post-its der er i bare en blok!? Jeg talte dem til 100 styk.
For det andet, så havde jeg egentlig allerede fundet på alle mine sætninger længe inden jeg tog hjem på ferie d. 4/8, men tiden var der bare ikke til at få noterne skrevet og sat op i Herning-området imens jeg var der.
Men så er det godt, at man pludselig får masser af tid, når ens kæreste tager hjem til sin mor og man selv tager hjem til Aalborg og har en hel uge alene!

Så jeg gik amok i nærområdet!

Ja, det er en sangbog med Povl Kjøller og den lyserøde er indersiden af "The Devil Wears Prada". På næstsidste billede står der "Pas på de små i trafikken" - det kan jo aldrig gå værre end helt galt.

Og siden i Silkeborg, da jeg blev lokket med til Ildregatta!


Næste udfordring kommer nok i morgen, når jeg har finpudset den. ;)

17.08.2011

Dette er blot et foreløbigt indlæg


Siden jeg skal på arbejde i morgen og meget hurtigt derefter af sted til Regatta i Silkeborg, er dette kun et foreløbigt indlæg. Resten kommer når jeg er hjemme igen med mere tid på hænderne. (Sikkert onsdag eller deromkring.)

09.08.2011

Post It og bøsseparker

I weekenden har jeg været et smut i Staden for at besøge min søster. Inden da valgte jeg, at jeg ville udføre min udfordring undervejs. Både på rejsen men også under selve besøget. Mandag var så dagen hvor jeg havde lidt tid på egen hånd, da min søster var på job. Her valgte jeg at gå en tur, og stødte tilfældigvis på Ørstadsparken, som jeg senere fandt ud af, om natten åbenbart er træfsted for bøsser. Nå men anyways, så rendte jeg rundt og satte Post-Its op og tog billeder af nogle af dem. Senere rendte jeg lidt mere ind mod byen og satte dem på porte og containere. Jeg har sikkert lignet en idiot, men jeg håber, at det har gjort nogen mennesker lidt mere glade i deres hverdag.
Photobucket


En vældig god udfordring i øvrigt.

01.08.2011

Udfordring #6

Jeg vil bringe den gode gerning tilbage på bloggen!
Ligesom sidst handler det om at gøre en god gerning og derfor skal I begge to selvfølgelig udføre denne udfordring.

Dette er hvad I skal gøre;
1. I skal nu finde på 9 forskellige sætninger eller udtryk som gør andre mennesker glade. Ex. "Du ser godt ud i dag!". På mindst 2 af de 9 sætninger skal der høre en lille sjov tegning eller figur til.
2. Når du har fundet frem til de 9 sætninger skal du købe en blok post-it-notes. Og nej, du kan ikke bruge en blok som allerede er taget fra!
3. Skriv nu de 9 sætninger på post-it-notes'ene, selvfølgelig kun én sætning på hver post-it. Brug HELE blokken!
4. Tag et billede af de 9 forskellige post-its samlet et sted, så man kan se dine små budskaber.
5. Gå herefter ud i offentligheden og klister dine sætninger op hvor folk ser dem. Dette kan f.eks. være på en lygtepæl, ved busstoppestedet, i en butiksrude, på en madvare i køledisken, på en bog på biblioteket eller i en bilrude (i så fald kan du skrive sætningen på bagsiden, så bilisten kan se beskeden inde fra bilen). Som alle andre udfordringer er det kun fantasien der sætter grænser.
6. Tag en række billeder af dine placeringer
7. Nu vil dine små sætninger forhåbentligt bringe et smil frem :)



Enjoy!