30.10.2011

Udfordring #14

High-five.

Vi kender det alle. Følelsen når to venners hænder mødes i luften den mellem dem for at lave et klap, som symboliserer awesomeness og lykke. High-five kom med i Oxford Dictionary i jeres årti, 80'erne, men stammer faktisk helt tilbage til 1960'erne fra kvinde volleyball, fortæller myterne (Wikipedia).

Jacob, din mission bliver at lave high-five til så mange forskellige mennesker i løbet af en dag, og tallet skal fremgå i dit svar. Du skal mindst tage billeder af tre af disse episke håndslag, og hverken Pernille eller min hånd må deltage i denne handling.

God fornøjelse. Din mission starter her:

29.10.2011

Planking i Odense tur/retur

I torsdags skulle vi alle tre til Odense på Brandts, som er et kultur- og udstillingshus. Pernille og jeg (Mathias) tænkte derfor, at det ville være en fantastisk anledning at planke. Ingen af os har prøvet det før, og vi var derfor lidt nervøse for, hvordan det var, og hvor svært det ville være. Igennem dagen fandt vi ud af, at det faktisk var lige til, og des flere gange vi prøvede des mere vovede blev vi i forhold til både lokation og højde:
Pernille havde råbt shotgun for at lave en plank i bussen.

Første resteplads skulle jeg vise, at jeg vidste hvordan det skulle gøres.

Jeg blevet udfordret til at prøve mig ad i Odense gågade. Folk kiggede uhyggelig meget. Det er nok bare fordi, de ikke har set det før.

Derefter udfordrede jeg Pernille til at gøre det på selve Brandts. Og hun gjorde det fandme!

Da vi kom tilbage på skolen manglede vi et sidste billede begge to. Derfor valgte vi at lave en combo, mens de sidste på skolen var ved at tage jakker på.



Summa summarum er at planking er en ret skør opfindelse, men jeg kan vist tale på alles vegne, at det er super sjovt!

18.10.2011

Udfordring #13

Denne udfordring er til jer begge, men for at udføre den, får I brug for en ven til at holde fotografiapparatet og skyde billeder af jer, mens I leger "The Lying Down Game" mindst 3 forskellige offentligt tilgængelige steder!

For lige hurtigt at forklare "The Lying Down Game" kan man for det første fortælle, at både Tom Green samt Gary Clarkson og Christian Langdon siger, de har opfundet den i henholdsvis 1994 og 2000. Men hvor præcis den er oprunden er som sådan også ligegyldig. I dag går legen under navnet Planking, og går ganske simpelt ud på, at man lægger sig fladt ned, med ansigtet nedad og hænderne ind til siden, det være sig på jorden, på en stol, i et træ eller på hvad man ellers kan finde på, får taget et billede af dette og uploader det til internettet.

Altså: jeres mission er at planke mindst 3 forskellige offentlige steder, dokumentere det med fotografier - taget af en ven (I må selvfølgelig meget gerne hjælpe hinanden) og beskrive oplevelsen.

Inspiration til hvor og på hvad man for eksempel kunne planke kan I finde her og mere information findes på Wikipedia.

12.10.2011

Flaskepost afsendt

Flasken er kastet. Det var en halvsvær opgave. Især at finde på noget at skrive. Men det kan du høre mere om videoen nederst i indlægget. Det skal dog siges, at det faktisk var meget skægt at skulle kaste den, og at jeg ikke troede det ville sige så højt et plask. Hør/se det i videoen nederst.



07.10.2011

Udfordring #12

Jeg har i den seneste tid opdaget, at en ven er vigtigere end... øh.. halspastiller og tigerbalsam(?)
Denne livserfaring så jeg gerne at du, Mathias, kendte mere til. Det er derfor på tide at du skal på udkig efter nye venner!
Og findes der en bedre måde at få nye venner på, end via det fantastiske medie; flaskeposten!
Du er jo af en yngre generation end mig og Jacob og kender kun til elektroniske kommunikationsmedier, så derfor vil jeg bede dig læse nedenstående fra Wikipedia og eventuelt tale med andre om deres erfaringer med flaskepost, så du får den bedst mulige oplevelse.

En flaskepost er en form for kommunikation, hvorved et budskab er forseglet i en container (arketypisk en glasflaske, men kunne være hvilket som helst medie, så længe det svæver og er vandtæt) og sendes ud i havet.
Sådanne beskeder er ikke beregnet til en bestemt person, men at ende, hvor strømningerne bærer dem. På grund af deres enkelhed er de ofte associeret til mennesker strandet på en øde ø, der forsøger at blive reddet. Men mange mennesker frigive sådanne beskeder til fornøjelse, at se, hvor langt deres budskab kan rejse og at få nye venner. De bruges også til videnskabelige undersøgelser af havstrømme. Udtrykket "en flaskepost" er også kommet til at henvise til en meddelelse der sendes uden en bestemt destination.

Du skal altså lave en flaskepost, med disse forbehold og overvejelser:
1. I brevet skal du beskrive dig selv, det liv du kender til og den verden du kommer fra (hvem ved, måske ender flaskeposten i et fremmede land?)
2. Motivere finderen af flaskeposten til at sende svar tilbage til dig.
3. Vælge et eller flere sprog (måske har du præferencer til hvor din flaskepost skal ende?)
4. Du skal tegne en tegning som illustrerer en almindelig hverdag i dit liv.
5. Du skal huske at notere denne blogs navn og adresse i brevet (en ekstra fast læser skader jo aldrig!)
6. Og sidst men ikke mindst, så skal flaskeposten kastes i vandet fra Limfjordsbroen i blæsevejr!!

Og som altid kræves der dokumentation for både brevets indhold og selve udkastningen. (video af udkastningen er at foretrække!)

God jagt!

06.10.2011

En ven i nød #2


Dukken kommer først - for resten af indlægget bliver ret kedelig! (Til dem som ikke ved det - dukken hedder Amalie og sidder hjemme på gæsteværelset hos mine forældre. En forhenværende kæreste fandt Amalie ret uhyggelig, så da han en nat skulle overnatte, havde min far klædt Amalie ud - med sæk over hovedet, økse og kniv. Jep! Vi er nogle freaks i Silkeborg!)



Kære søde Mathias - du er min ven i nød #2!!
Det var dog en dejligt udfordring!! Og hvis jeg ikke tager helt fejl, så var det netop din udfordring, som gjorde at jeg blev rask (så rask som jeg nu kan blive!)

Jeg startede dagen ud med at sove længe. Egentlig var det slet ikke med vilje, men et influenza-ramt legme har tilsyneladende brug for uanede mængder søvn. Kl. 10 blev jeg vækket af Thomas, som havde opdateringer om vores eksamensopgave (som nu er blevet til en sygeeksamen. Ak og ve!).
Og kl. 11 startede jeg udfordringen! Min søde og dejlige mor stod aftenen forinden og lavede risengrød til det syge barn, så sådan startede det altså;
For at peppe en af mine livretter op, tog jeg lige et skud tysk-lægeserie på Tv2 Charlie. Plottet gik vist på noget med en død datter, en dum læge-svigersøn og en bedstefar der bliver syg. Drama, så man kaster op i lårfede stråler!
Da det tyske drama endelig var ovre, tog jeg lige en omgang "den lille doktor på prærien", mens jeg løste nogle kryds&tværs;

Ja ja, det er en børne-kryds!!

Der gik efterhånden en god rum tid og anagram-krydsen viste sig faktisk at være temmelig tidskrævende og lidt for umulig! Det blev tid til første kop te i min gamle fødselsdags-kop:


Og her er kop nr. 2:

Tidsrummet mellem mellem kop nr. 2 og 3 og en lille smule Pink Panther fra 1975, er lidt uklar. Jeg sov!


Da udfordringen sluttede kl. 17, var mine forældre kommet hjem fra arbejde og det var egentlig lidt småkedeligt at være afskåret fra civilisationen. Så hurra for at jeg kunne stå op. Selvom der ikke gik lang tid, før jeg lå på sofaen :S

03.10.2011

Udfordring #11

Jeg har en abnormt ond udfordring til dig, Pernille. Den er så led, at jeg næsten ikke tør give dig den. Den er så obskur, at det halve er nok til, at du vil droppe vores venskab. Den er så farlig, at du ikke vil være den samme bagefter.

Men nej, jeg er jo et godt og fredeligt menneske, som aldrig ville være sådan mod en syg veninde. Du får her min opskrift på en kur mod sygdom. Du skal i min udfordring tilbringe seks timer i sengen (kun afbrudt af naturlige grunde), imens solen er på himlen. Du skal:

- Lave en kryds og tværs
- Drikke tre kopper the
- Se en elendig tv serie (gerne Horton Sagaen)
- Læse en gammel tegneserie.
- Tage et billede af den creepy dukke (den skal ud på WWW nu!)

God bedring ønskes du af os alle i Aalborg :)