20.02.2012

Love is in the air

Dette har været en særdeles svær udfordring! Ikke så meget på grund af sokkedukkerne, men fordi jeg kun måtte vælge 3 pinlige episoder af mit liv. Landet ligger således, at jeg dummer mig dagligt og har utallige pinlige historier, som jeg kunne dele med resten af verden. Jeg rådførte mig med min familie og de kom på adskillige historier jeg kunne fremføre. Bl.a. den om dengang min søster og jeg klatrede i træer og jeg endte med at tisse hende i hovedet.

Men til opførslen af min udfordring, har jeg valgt at lade mig inspirerer af alt den kærlighed jeg har mødt den sidste uges tid, i anledningen af Valentins dag.
De 3 videoer skal altså illustrere de pinligste episoder i mit kærlighedsliv.

Video nummer 1 forgår i 1999. Jeg er omkring de 11 år og har anlagt mig et lille pre-teen crush på pædagogmedhjælperen i Klubben (Jeg har glemt hans rigtige navn, så nu hedder han Kasper). De andre piger sladrede og jeg låste mig inde på toilettet. Det er muligvis svært at se i videoen, men sokkedukken som skal illustrere mig, slår altså hovedet mod væggen. (Jeg vil på forhånd undskylde for den sparsomme klipning og redigering. Det var min første gang!)

Video nummer 2 foregår i 2007. Jeg går i gymnasiet og er cirka 19 år. Jeg er blevet inviteret på date hos Simon som bor ude på landet. Det gik ikke helt som jeg havde forventet.

Video nummer 3 foregår i dette herrens år, 2012. Jeg var på date med dreng som hed Henrik. (Gud har ikke skænket mig med de store tegne-evner, så jeg vil lige indskyde, at daten foregår på en kaffebar, hvis nogen skulle være i tvivl. Og ja, det er et vindue til højre i tegningen..)

06.02.2012

Udfordring #16

Så er det slut med at slacke!

Kære Pernille, tak for at give Mathias og undertegnede muligheden for at ydmyge os offentligt. Nu vil jeg så gerne give dig en smule tilbage med samme mønt, men for at det ikke skal blive helt horribelt kan du få lov at gøre det fra dit eget hjem.

Du skal opføre et lille stykke for os, et stykke, som omhandler dine tre pinligste øjeblikke, men for at det ikke skal være alt for nemt skal du naturligvis opføre dette stykke med sokkedukker!

Altså: Fremstil sokkedukker, som repræsenterer aktørerne i dine pinlige øjeblikke, opfør disse pinlige øjeblikke foran et kamera og vis os dem, gerne med forklarende noter, skulle de være nødvendige. :D

Hyg dig med det. :)
- Jacob