17.07.2012

Udfordring #23

Vi kender det alle. Man går på fortorvet i sin egen verden. På vej hen på biblioteket for at låne en bog, caféen for at mødes med en ven eller bare Fakta for at købe en liter mælk. Og så sker det. Man har trådt i en hunde høm-høm. Din udfordring er denne gang, Pernille, at redde folk fra denne ubehagelige oplevelse.

Du skal købe nogle flotte flag og sætte dem i otte hunde høm-hømmer, som folk har glemt at samle op fra jorden. "Hvorfor otte?" spørger du måske. Otte er et flot rundt tal. Nå ja, og så skal bloggens adresse fremgå på flagene.

God jagt!

09.07.2012

Alle gode gaver

Roskilde Roskilde Roskilde. Jeg elsker dig og de mennesker, som du skaber. Din åbenhed, kærlighed og smag på livet. Derfor var udfordringen yderst nem og gav tilmed et fantastisk resultat. 

At finde på gaver til mine tre nye bekendtskaber skete i en mindre brainstorm i lejren inden al for megen indtagelse af alkohol. Vi fandt på praktiske gaver, som man kan bruge i alle mulige situationer på Roskilde Festival.

Vi, Karina og jeg, drog herefter ud på en magisk rejse for at bringe alle gode gaver. Den første pige vi støder på er Louise fra Aarhus (oprindelig fra Aalborg):

Den kære Louise blev enormt glad for den rulle poser, som hun fik. Citat: "Det var faktisk lige hvad jeg stod og manglede"


Videre på vores rejse gennem urinlugt og -støv stødte vi ind i Caja og min navnebror Mathias. Vi kunne ikke stå for deres flotte krøller og måtte give dem en lille gave.
Karina valgte at donere et par lettere brugte men grønne og rene strømper. Hvilket tydeligvis faldt i god jord hos Caja med de flotte krøller.

Lidt længere henne ad vejen mødte vi en fyr med en hat, som havde samme form som 'Manden med den gule hat's. Han hed Alexander og var fra København. I starten virkede han ikke vitterlig begejstret, men det gjorde hans veninder heldigvis.

Set tilbage så var der heldigvis aldrig brug for stormpløkken, men hellere være beredt fremfor at sove i en sø af mudder. 


At drage ud på en gavmild rejse var jeg lidt skeptisk overfor først, men den yderst positive modtagelse - ingen sagde nej til gaverne - var enormt skønt. Jeg tror ikke, at man på noget andet sted i Danmark kunne udføre samme mission med så god modtagelse som her.


BONUS:
Før The Cure koncerten stødte vi ind Louise fra Aarhus igen (hvilket på Roskilde Festival langt fra er en selvfølge). Vi spurgte, om hun havde haft brug for poserne, og med et snuptag fandt hun dem i sin taske og viste dem til os.

03.07.2012

Udfordring #22

Kære Mathias. Du er på Roskilde Festival lige nu og jeg håber du hygger dig. Men, imens du er der skal du da lige have en udfordring. Man kan på sådan en festival godt lige pludselig få lyst til at være gavmild og dele ud af sine glæde og hvad man ellers lige står og har.

Så kære læsere, kære Pernille; her er den SMS-besked jeg netop har afsendt til Mathias:
"Hej Mathias. Din udfordring er, at du, inden Roskilde Festival er ovre, skal have pakket 3 ting ind og givet dem væk til tilfældige mennesker. Du skal notere hvad det er, hvad du pakker det ind i, få fornavne/nationaliteter på dem du giver til og, hvis du kan, fotografere deres reaktion. Go! :D"

Jeg glæder mig til at se, hvordan du klarer den, Mathias. :) Så meget dokumentation som muligt. :D