27.03.2012

Udfordring #19

Kære begge to

Nu er denne lille blog jo kommet i mediernes søgelys, så det skal vi for pokker da profitere på!
Nu er jeg ikke selv den store medieluder, hvilket da også kan ses i og med, at det kun er jer to, der udtaler sig i den linkede artikel. Jeg ved ikke, jeg tror bare aldrig jeg sådan rigtig har følt for at stille mig op og frem og sådan, men det har I to åbenbart et behov for. Og nu skal det udnyttes!

Altså skal I to, en hel dag, hver gang I siger hej til nogen, hilser på nogen, indleder eller afslutter en samtale, præsentere jer selv med jeres fulde navn, efterfulgt af "... kendt fra TV". Det skal være jeres sign-on, -off og gerne -midt-i-det-hele. Plug jer selv så meget I kan!

Skulle nogen spørge jer om hvilket program, skal I naturligvis svare ærligt; Mathias, du med "Talent 2008" og Pernille, du med "Nyhedsmagasinet Reflect" eller hvad end du ellers har medvirket i.

Men det er naturligvis ikke nok, at I blot putter disse ord i jeres munde, I skal også på denne dag bære nedenstående skilte synligt og stolt! Jeg skal selvfølgelig nok give jer noget at sætte dem I, så I kan sætte dem på jeres tøj.


I må naturligvis gerne udføre denne udfordring på samme dag og sammen med hinanden, hvis I tilfældigvis skulle befinde jer i nærheden af hinanden.

Held og lykke og så glæder jeg mig til at høre og selvfølgelig se hvordan jeres marketing-kampagne går!

26.03.2012

Sandhedens tirsdag, som var en torsdag

Nu vil jeg ikke lyve for jer; det var pænt nemt at holde sig fra sandheden en hel dag.
Jeg skøjtede igennem denne udfordring ganske uden kvaler. Først løj jeg en smule for min kæreste om morgenen, det var de mest awesome løgne; sådan noget som; "Nej, skat, den her jordbæryoghurt smager forfærdeligt!" og "Travlt? Nej, vi har slet ikke travlt."

Mine løgne blev dog bedre, for senere på dagen, mens jeg var i skole postede jeg nedenstående til Facebook. Jeg håber folk fangede den.

Ellers gik dagen slag i slag, hvilket de nedenstående lydklip nok kan fortælle bedre end jeg kan på skrift. :)

Først løgne over morgenmaden:


Siden et lille tvist på sandheden om, hvorvidt jeg skulle have en billet til mig selv til svømmehallen:


Dernæst får et par piger at vide, at jeg havde tilsvinet min kære udfordrer, Pernille:


Og slutteligt et potpourri over en masse løgne sagt over mad, med den lille detalje, hvor en herre (endelig) opfatter at det er udfordringsdag:


Og så til den største del, hvor jeg naturligvis aldrig tvivlede på, at det var min mor der skulle modtage et opkald.

Alt i alt; en interessant dag, hvor jeg vist fik narret nogen, selv om de så kendte til udfordringen. :)

... og så har jeg vist en opgave jeg skal have rettet for løgne...

Næste udfordring kommer i morgen! :)

07.03.2012

Udfordring #18

Kære Jacob
Jeg har nu kendt dig i knap 3 år og synes egentlig, at du er en helt ok fyr! At jeg anså dig som et kæmpe røvrul lige da vi mødtes, er en detalje :)
Du er en af de typer der ALDRIG gør nogen fortræd - hvert fald ikke bevidst. Du er altid forholdsvis ærlig og sød overfor andre. I alt sin enkelthed - en rigtig spejder!

Men nu er det kraftedme nok!
Hvad med at gøre det nemmere for os andre, almindelige dødelige, som til tider kommer med en spydig kommentar, lyver eller er sure og trælse at se på! Hva?!?
Hvad med at tænke på os? Vi har det måske slet ikke særlig godt med, at du altid er så pisse rar!

So here is the thing!
I 24 timer (enten en tirsdag, torsdag eller fredag), må du ikke sige én eneste sandhed! Det lyder jo umiddelbart nemt nok (for nogen?), men her er lidt ekstra opgaver i løbet af dagen - du skal lave et telefonopkald (eller have en sms-samtale) til/med et familiemedlem, du skal tilbringe tid sammen med din søde kæreste, Pernille og så skal du selvfølgelig også bruge noget tid ude på vores studie!
Spørgsmålet er nu, hvordan du vil dokumentere det? Jeg vil personligt foretrække video, da billeder ikke siger de mange 1000 løgne du forhåbentligt udgyder i løbet af dagen. Så lad dokumentationen blive en udfordring i sig selv! Du kan evt. optage telefonsamtalen med dit familiemedlem eller vise samtaler fra facebook m.m.

Held og lykke din nar!

06.03.2012

Mad til 3 for 21,90

Tak Mathias! Fordi denne udfordring skulle gives til netop mig - den eneste af os, som ikke har adgang til et almindeligt køkken! Det gjorde altså ikke tingene just nemmere. Til dem som ikke ved det, så er jeg indehaver af et fint tekøkken med integreret entré. Mit køkkenbord er en meter langt, hvoraf min miniovn fylder cirka halvdelen. Når jeg finder mine separate kogeplader frem, er der cirka 20cm bordplade tilbage (ingen emhætte!!). 3 retters middag går som en leg!

Jeg havde en del overvejelser og lavede utallige madplaner, men 20 kroner rækker virkelig ikke langt! Min mor foreslog at jeg skulle lave gren-suppe, stege en regnorm og snolde for samtlige 20kroner. Men hvilken mongol slæber lige en halv have med op på 3. sal, for så at smide det ud igen? (Der er jo ingen der siger, at jeg skulle spise det mad jeg lavede)
Men med lidt kreativitet fandt jeg frem til en løsning. Faktisk en så god løsning, at jeg inviterede Jacob og Henrik til middag. Her er menuen:
Forret: Tomatsuppe med gulerødder, broccoli og diverse krydderier. Rugbrødscroutoner on the side.
Hovedret: Medisterpølse med grønsagsgratin, en skål salat til hver. Sennep og salatdressing on the side.

Dessert: Sandkage med banan
Desuden rendte jeg rundt i Konservatoriets have for at plukke gratis vintergækker til bordpynten.

Det var en super hyggelig aften (som Mathias valgte at sige nej tak til! tsk!) med god mad, lidt ordleg og en afsluttende øl på The Wharf.



Og hvordan kan det så lade sig gøre at smække sådan en menu sammen for sølle 21,90?
Her er svaret: (Nyn gerne temasangen fra mission impossible mens du ser videoerne - det fremmer effekten)
Her er mongolen på vej til butikken mens hun prøver at være sjov, men hænger fast i en hundekrog.


Og resten taler vist for sig selv:




og her kan man se alt hvad jeg fik skaffet mig


Undskyld for de til tider kedelige og uredigerede videoer. Jeg har siddet i over 2 timer og bandede over min computer og internettet. I må leve med den rå film. Lad os bare kalde det dokumentar-effekt