Alle gode gaver

Roskilde Roskilde Roskilde. Jeg elsker dig og de mennesker, som du skaber. Din åbenhed, kærlighed og smag på livet. Derfor var udfordringen yderst nem og gav tilmed et fantastisk resultat. 

At finde på gaver til mine tre nye bekendtskaber skete i en mindre brainstorm i lejren inden al for megen indtagelse af alkohol. Vi fandt på praktiske gaver, som man kan bruge i alle mulige situationer på Roskilde Festival.

Vi, Karina og jeg, drog herefter ud på en magisk rejse for at bringe alle gode gaver. Den første pige vi støder på er Louise fra Aarhus (oprindelig fra Aalborg):

Den kære Louise blev enormt glad for den rulle poser, som hun fik. Citat: "Det var faktisk lige hvad jeg stod og manglede"

Videre på vores rejse gennem urinlugt og -støv stødte vi ind i Caja og min navnebror Mathias. Vi kunne ikke stå for deres flotte krøller og måtte give dem en lille gave.

Karina valgte at donere et par lettere brugte men grønne og rene strømper. Hvilket tydeligvis faldt i god jord hos Caja med de flotte krøller.

Lidt længere henne ad vejen mødte vi en fyr med en hat, som havde samme form som 'Manden med den gule hat's. Han hed Alexander og var fra København. I starten virkede han ikke vitterlig begejstret, men det gjorde hans veninder heldigvis.

Set tilbage så var der heldigvis aldrig brug for stormpløkken, men hellere være beredt fremfor at sove i en sø af mudder. 

At drage ud på en gavmild rejse var jeg lidt skeptisk overfor først, men den yderst positive modtagelse - ingen sagde nej til gaverne - var enormt skønt. Jeg tror ikke, at man på noget andet sted i Danmark kunne udføre samme mission med så god modtagelse som her.


BONUS:

Før The Cure koncerten stødte vi ind Louise fra Aarhus igen (hvilket på Roskilde Festival langt fra er en selvfølge). Vi spurgte, om hun havde haft brug for poserne, og med et snuptag fandt hun dem i sin taske og viste dem til os.

Sjov med sushi

Mathias og jeg mødtes 14.30 i min ydmyge bolig for at slå vores pjalter - og budget - sammen, i vores forsøg på at løse den udfordring vi var blevet stillet. Vi planlagde kort vores udflugt og fremgangsmåde og så tog vi ellers i Fakta.
(Bæk, 2012, Video 1) Efter Fakta gik vi straks i gang med produktion af sushi, hvilket ikke tog voldsomt lang tid. Og som god videnskabelig praksis dikterer, nød vi naturligvis en øl efter endt arbejde.
(Bæk, 2012, Video 2) Og så var tiden ellers kommet til det store eksperiment. Efter først at have glemt sushien og være kommet et godt stykke af vejen før vi opdagede det, at have back-tracket og endelig fået os transporteret til Friis, samt have gået til det nederste dæk af parkeringskælderen for blot at blive fulgt ovenpå af to mellemfornøjede vagter fik vi endelig sat gang i eksperimentet. Fejlkilder følger.
(Maagaard, 2012, Video 3) Vores oprindelige hypotese var, at sushi kører hurtigere på gelænderet på en rulletrappe end på selve rulletrappen. Ydermere hypoteserede vi, at der ikke ville være den store forskel mellem torskerogns-sushi og tun-sushi, men at mazarintærten - både på grund af let- og lækkerhed - ville opnå andre resultater end de to førstnævnte. Og man må sige ud fra det ovenstående, at det er svært at konkludere på. Der synes dog blandt de eksperimenterende parter og set ud fra særligt mazarintærte-sushiens tur på trappen, at være en art hold i den fremsatte hypotese. Dog kan vore resultater ikke siges at være endelige og videre forsøg er nødvendige for at opnå en endelige konklusion på dette problem. Flere typer af sushi kunne have været anvendt, men for eksperimentets skyld og for at kunne sammenligne resultaterne, valgte vi at anvende en begrænset mængde. Med hensyn til den rene mazarintærte som kontroleksperiment, må det overvejes hvorvidt denne er hensigtsmæssig til formålet.
(Bilag 1 For en god ordens skyld er her de brugte ingredienser i sushien.

Gen-kendt

Det der med at være kendt ligger ikke fjernt. Som Jacob skrev i udfordringen, så har jeg en fortid i Talent 2008. Det som han ikke skriver er, at han var fan, og genkendte mig til før-første-studiedagscafé, og havde stalket Sofie i en bus. Vi bærer dog over med ham.

Nedenunder ses et udsnit af min dag som gen-kendt:

Dagen startede med at jeg tog tidligt ned på skolen for at printe skiltet ud. Da jeg kom hjem på kollegiet, så ville begejstringen ingen ende tage hos min anden fan Lennie. Han har fortalt tidligere, at han hører min største sang, Guldfisk, når han mangler inspiration til sit studie som musikterapeut. Det er også ham, man hører til sidst i videoen. Han har åbenbart min autograf...
Derudover søgte jeg mere endnu mere begejstring hos mine gaming-pals på Xbox Live, og ukendte på chat-tjenesten Omegle. De loggede dog alle meget af. Sidst på dagen drog jeg til Cinema (skolens biograf klub) for at mine medstuderende kunne nyde lidt selskab af en kendt. Jacobs begejstring kunne igen ingen tage. Det er ham man hører som næstsidst i videoen. Og ja, så hoppede jeg på hovedet i seng igen og vågnede op som ukendt.

Alt i alt - det er sgu meget fedt at være kendt. Også selvom andre ikke ved det og ens fanskare tæller to personer.

Det berømte Slotsgadeshow

Den 14/01 2012 var dagen hvor slaget skulle slås på Slotsgade

Jacob og jeg, Mathias, havde længe følt forsømmelse over bloggen her. Derfor var det en dejlig følelse, da vi endelig fastsatte en dato. Et par dage senere blev setlisten planlagt. Mange sange og symfonier var oppe og vende, og mange måtte desværre undværes. Heriblandt Bohemian Rhapsody, Stairway To Heaven og Beethovens femte symfoni. Ikke fordi de var for svære - nej, de var simpelthen for lange. Folk vil hellere have variation og tempo. Derfor valgte vi et spektrum som gik fra Duelling Banjos til Seven Nation Army (selvfølgelig alle med vores eget kunstneriske touch).

Herefter gik vi hjem og øvede os til vore hænder og læber blødte som Niagara Falls om foråret.

Dagen hvor Aalborg skulle rystes - bogstavelig talt - var alle spændte. Publikum tænkte om vi mon kunne leve op til vores ry. Vi tænkte om der mon var åbent hos Slotsbageren, så vi kunne få en chokoladebolle at varme os på bagefter (der var 2 graders varme).
Showet begyndte. Alle holdt vejret (undtagen Jacob - han skulle jo synge). Og hvilken forløsning. Alle smilte, grinte, hyldede vores talent og klappede. Det endte endda med et ekstra nummer.

Oplev eller genoplev hele showet her. Der er endda lidt ekstra klip i slutningen.

Planking i Odense tur/retur

I torsdags skulle vi alle tre til Odense på Brandts, som er et kultur- og udstillingshus. Pernille og jeg (Mathias) tænkte derfor, at det ville være en fantastisk anledning at planke. Ingen af os har prøvet det før, og vi var derfor lidt nervøse for, hvordan det var, og hvor svært det ville være. Igennem dagen fandt vi ud af, at det faktisk var lige til, og des flere gange vi prøvede des mere vovede blev vi i forhold til både lokation og højde:
Pernille havde råbt shotgun for at lave en plank i bussen.

Første resteplads skulle jeg vise, at jeg vidste hvordan det skulle gøres.

Jeg blevet udfordret til at prøve mig ad i Odense gågade. Folk kiggede uhyggelig meget. Det er nok bare fordi, de ikke har set det før.

Derefter udfordrede jeg Pernille til at gøre det på selve Brandts. Og hun gjorde det fandme!

Da vi kom tilbage på skolen manglede vi et sidste billede begge to. Derfor valgte vi at lave en combo, mens de sidste på skolen var ved at tage jakker på.


Summa summarum er at planking er en ret skør opfindelse, men jeg kan vist tale på alles vegne, at det er super sjovt!

Flaskepost afsendt

Flasken er kastet. Det var en halvsvær opgave. Især at finde på noget at skrive. Men det kan du høre mere om videoen nederst i indlægget. Det skal dog siges, at det faktisk var meget skægt at skulle kaste den, og at jeg ikke troede det ville sige så højt et plask. Hør/se det i videoen nederst.

Cykelhjelme og fulde mennesker

Mathias (M) og Jacob (J)

J: Øh... Ja.
Mathias, synes du egentlig, at du fik noget sådan decideret godt ud af at have cykelhjelm på fra rusturen startede i onsdags og så til fredag aften?

M: Altså det første jeg gjorde ude i hytten var at slå mit hoved ind i dørkarmen. Så en bule mindre hvert fald. Men det var vist også det. Hvad med dig? Hjalp det dig med at få et bedre liv?

J: Jeg ved ikke om mit liv blev bedre som sådan, men jeg må jo nok indrømme, at den fungerede skidegodt som en icebreaker, for folk var lidt nødt til at spørge. I hvert fald på rusturen. Da jeg kom hjem, var der absolut ingen på mit kollegie, der spurgte til den. Jeg ved ikke om de bare har en idé om, at jeg er tosset i forvejen, eller noget.
Jeg opdagede dog, at jeg mandagen efter udfordringen absolut ikke havde lyst til at tage min hjelm på da jeg skulle ud at cykle. Det synes jeg måske er en forværring i forhold til før. Er det noget du har oplevet?

M: Man fik nemlig lidt mere opmærksomhed med den på, især da vi tog afsted med bussen. Og om mandagen var lysten helt forsvundet, selvom man nogen gange glemte at man havde den på. Jeg var ikke helt tilfreds med udfordringen, da vi steg på bussen.



J: Haha, nej jeg må indrømme, jeg var heller ikke helt glad. Det var varmt og det kløede og jeg måtte have hjelmen løftet for at klø mig i håret og rette på den næsten hvert andet minut. Men på det var den altså. Hele turen. Bortset selvfølgelig om natten. Men jeg synes, at jeg så dig uden hjelm på flere gange på turen?

M: Det var altså kun to gange jeg havde den af eller havde glemt den. Sammenlagt var det nok 15 minutter. Men husk nu på de gode ting, hvor vi bar den sammen. F.eks. da vi gyngede eller gik måneskins tur.




J: Ja, det var sandelig gode tider. Og da jeg holdt foredrag foran alle rus’erne og Loke brugte hjelmen som et eksempel på tåbelig påklædning hvis man skal formidle sig mundtligt. Og da du dansede med Pernille! Jaja, det var da sjovt. Men du slipper altså ikke for en lille straf. ;)




M: Æv! Så tager jeg det som en mand. Come at me bro!

Tilfældighed giver ret gode resultateter

Start 10:36 03-09-2011
Først vil jeg lige sige at min udfordring startede lidt pludselig, da jeg tog mit første billede uden at tænke på konkurrencen overhovedet. Jeg var på min vej til et Outlet Sale i Nørresundby i overskyet vejr, da jeg kommer forbi denne ret spøjse nedbrydning af et hus, hvilket så ret spøjst ud:

"Det er ikke tit, man ser det der!"

På vej hjem fra udsalget falder jeg over bibliotekets bogudsalg og på vej igennem første række falder jeg tilfældigt over Håkan Hellstrøms "Nåt gammalt nåt nytt nåt lånat nåt blått" fra 2005, som man må sige igen passer utrolig godt til kravet:

"Nyt, gammelt, lånt, blåt"

Og man cykler videre hjem...

Den bedste udsigt du har fundet i dag

Og så skal der smovses når man kommer hjem fra sådanne en lang cykeltur. Så jeg fandt en lille chokolade moussé:

"Den lille sult"

Om aftenen var der fødselsdag på Platform 4, hvor Pernille og jeg mødtes til forfest. En ting jeg ikke er god til er at tage billeder med mig selv som motiv. Derfor også det lidt kritiske udtryk. Billedet er fra Pernilles badeværelse i øvrigt:

Dig selv

Her fangede jeg også aften solen gå ned:

En solnedgang

Så fangede jeg også Pernille, som startede sin udfordring om aftenen:

Hinanden (altså, den anden udfordrede)

I morges måtte jeg så også pine mig selv udenfor for at få taget den forbandet smukke solopgang. Desværre har vi naboer som synes at træer er lidt vigtigere, derfor er den lidt skjult:

En solopgang

Og et motiv efter eget valg nåede jeg lige at fange her til sidst. Det blev en Xbox controller, som jeg helt sikkert kommer til at sidde med i dag:

Et motiv efter eget valg
Sluttede klokken 10:04 søndag 04-09-2011

Post It og bøsseparker

I weekenden har jeg været et smut i Staden for at besøge min søster. Inden da valgte jeg, at jeg ville udføre min udfordring undervejs. Både på rejsen men også under selve besøget. Mandag var så dagen hvor jeg havde lidt tid på egen hånd, da min søster var på job. Her valgte jeg at gå en tur, og stødte tilfældigvis på Ørstadsparken, som jeg senere fandt ud af, om natten åbenbart er træfsted for bøsser. Nå men anyways, så rendte jeg rundt og satte Post-Its op og tog billeder af nogle af dem. Senere rendte jeg lidt mere ind mod byen og satte dem på porte og containere. Jeg har sikkert lignet en idiot, men jeg håber, at det har gjort nogen mennesker lidt mere glade i deres hverdag.


En vældig god udfordring i øvrigt.

Faret vild i Gug

Jeg vil sige med det samme, at jeg ikke ligefrem kan give jer en præcis rute eller en opgørelse over hvor længe min tur tog. Det sidste fordi jeg glemte at tjekke mit ur før jeg tog af sted og det første fordi jeg kørte på så mange små cykelstier i Gug, at jeg ikke aner hvor jeg trillede rundt. Jeg håber bare jeg ramte de 15 km eller derover. :P

Hvad jeg dog kan give jer, er ikke en, men to tegninger af insekter og min historie. ;)

Bentøjet i orden

Jeg valgte at tage udfordringen, da jeg skulle hjem fra familien i Frederiks. Her kom jeg helt sikkert ud blandt mennesker og så sker der lidt på vejen. Den tvivlsomme kvalitet af de første billeder er meget haltende, men sådan går det når man ikke har en smartphone, og bluetooth'en i min computer ikke duer. Så må man tage billeder af billeder!

Første billede er taget hjemme ved mine forældres dam klokken 12:00, og så begyndte det hele.

Viborg station klokken 13:00, hvor jeg havde 4 minutter til at skifte til en Xbus.

Her står jeg så i bussen klokken 14:00, hvor der var mange siddepladser. Jeg blev flere gange spurgt om jeg ikke ville sidde ned, men måtte takke nej, hvorefter de rystede lidt på hovedet.

Klokken 15:00 cyklede jeg stående op hele vejen til Aalborg øst.

Det blev en lidt sen omgang aftensmad klokken 16:00, men godt var det - også i stående positur.

Klokken 17 var der krise, og jeg tænkte, at det hjalp at tænke på noget andet, så jeg begyndte at game lidt. Det hjalp lidt, men ikke voldsomt meget.


Sidste time af udfordringen blev nydt og lidt med pizza med ketchup.


Hvordan var det så at komme ned at sidde? Lad mig sige det sådan her: Jeg hørte englene synge hymner!

Gamle mennesker og IT

Det var en af de sværere, Pernille. For hvor finder man gamle mennesker, som man skal hjælpe? Jeg måtte tænke kreativt og fandt da også ud af en ganske fornuftig løsning, synes jeg:


Her kan I læse mine utrolig høflige svar til de gamles IT-problemer:

Balloner i massevis

I går var der 18 års fødselsdag på kollegiet, og jeg så mit snit til at give mine balloner ud i denne anledning. De blev også vældig glade for dem, men jeg havde lidt glemt hvor hårdt det er at puste balloner op. Især disse metallic-look fra Tiger. Her ses fødselsdagsbarnet og modtageren af ballonerne.


En lille GIF med ballonerne.