Kendt i Århus

Som en del af min kendis-profilering, valgte jeg at drage mod Århus i påsken. Mit kendis-o-meter er i bund i Jyllands hovedstad, så det var et helt naturligt valg at Smilets by stod for skud.
Mange tror, at kendte lever det vilde luksusliv - at vi står foran et kamera et par timer og derudover ingen pligter har. Men sådan er et kendis-liv ikke altid! Sure pligter forsvinder ikke og jeg måtte gøre mit til at påsken blev en kendis værd.
Nedenfor er jeg ved at dække et påskebord hos mine forældre
Da de daglige pligter var overstået, blev jeg kørt på banegården af min private chauffør, Dorthe. Som altid er jeg nødt til at slå et smut forbi banegårdskiosken for at skrive autografer. Her er en fan kommet lidt for tæt på for at tage et billede
Som jeg skrev på facebook, er det ikke altid at livet behandler én som man ønsker:

Efter autograferne tog jeg bussen og fik to pladser for mig selv... ...og her er et lydklip hvor den stakkels buschauffør bliver meget stille og betuttet da jeg står på.

Stemme 003

Resten af dagen går med middag, kendis-snak og en cykeltur hjem fra Skejby
Hvorfor har du det skilt på?

Stemme 002

Når man føler at hunden og andres frisurer får for meget opmærksomhed:

Stemme 004

Der tales om litteratur, men jeg taler om min nye bh, penge og dyre ting

Stemme 005

Skål!

Stemme 006

Der tales om mænd og lidt name-dropping

Stemme 008

Jeg er for kendt til Skejby

Mad til 3 for 21,90

Tak Mathias! Fordi denne udfordring skulle gives til netop mig - den eneste af os, som ikke har adgang til et almindeligt køkken! Det gjorde altså ikke tingene just nemmere. Til dem som ikke ved det, så er jeg indehaver af et fint tekøkken med integreret entré. Mit køkkenbord er en meter langt, hvoraf min miniovn fylder cirka halvdelen. Når jeg finder mine separate kogeplader frem, er der cirka 20cm bordplade tilbage (ingen emhætte!!). 3 retters middag går som en leg!

Jeg havde en del overvejelser og lavede utallige madplaner, men 20 kroner rækker virkelig ikke langt! Min mor foreslog at jeg skulle lave gren-suppe, stege en regnorm og snolde for samtlige 20kroner. Men hvilken mongol slæber lige en halv have med op på 3. sal, for så at smide det ud igen? (Der er jo ingen der siger, at jeg skulle spise det mad jeg lavede)
Men med lidt kreativitet fandt jeg frem til en løsning. Faktisk en så god løsning, at jeg inviterede Jacob og Henrik til middag. Her er menuen:
Forret: Tomatsuppe med gulerødder, broccoli og diverse krydderier. Rugbrødscroutoner on the side.
Hovedret: Medisterpølse med grønsagsgratin, en skål salat til hver. Sennep og salatdressing on the side.

Dessert: Sandkage med banan
Desuden rendte jeg rundt i Konservatoriets have for at plukke gratis vintergækker til bordpynten.

Det var en super hyggelig aften (som Mathias valgte at sige nej tak til! tsk!) med god mad, lidt ordleg og en afsluttende øl på The Wharf.



Og hvordan kan det så lade sig gøre at smække sådan en menu sammen for sølle 21,90?
Her er svaret: (Nyn gerne temasangen fra mission impossible mens du ser videoerne - det fremmer effekten)
Her er mongolen på vej til butikken mens hun prøver at være sjov, men hænger fast i en hundekrog.


Og resten taler vist for sig selv:




og her kan man se alt hvad jeg fik skaffet mig


Undskyld for de til tider kedelige og uredigerede videoer. Jeg har siddet i over 2 timer og bandede over min computer og internettet. I må leve med den rå film. Lad os bare kalde det dokumentar-effekt

Love is in the air

Dette har været en særdeles svær udfordring! Ikke så meget på grund af sokkedukkerne, men fordi jeg kun måtte vælge 3 pinlige episoder af mit liv. Landet ligger således, at jeg dummer mig dagligt og har utallige pinlige historier, som jeg kunne dele med resten af verden. Jeg rådførte mig med min familie og de kom på adskillige historier jeg kunne fremføre. Bl.a. den om dengang min søster og jeg klatrede i træer og jeg endte med at tisse hende i hovedet.

Men til opførslen af min udfordring, har jeg valgt at lade mig inspirerer af alt den kærlighed jeg har mødt den sidste uges tid, i anledningen af Valentins dag.
De 3 videoer skal altså illustrere de pinligste episoder i mit kærlighedsliv.

Video nummer 1 forgår i 1999. Jeg er omkring de 11 år og har anlagt mig et lille pre-teen crush på pædagogmedhjælperen i Klubben (Jeg har glemt hans rigtige navn, så nu hedder han Kasper). De andre piger sladrede og jeg låste mig inde på toilettet. Det er muligvis svært at se i videoen, men sokkedukken som skal illustrere mig, slår altså hovedet mod væggen. (Jeg vil på forhånd undskylde for den sparsomme klipning og redigering. Det var min første gang!)

Video nummer 2 foregår i 2007. Jeg går i gymnasiet og er cirka 19 år. Jeg er blevet inviteret på date hos Simon som bor ude på landet. Det gik ikke helt som jeg havde forventet.

Video nummer 3 foregår i dette herrens år, 2012. Jeg var på date med dreng som hed Henrik. (Gud har ikke skænket mig med de store tegne-evner, så jeg vil lige indskyde, at daten foregår på en kaffebar, hvis nogen skulle være i tvivl. Og ja, det er et vindue til højre i tegningen..)

Planking i Odense tur/retur

I torsdags skulle vi alle tre til Odense på Brandts, som er et kultur- og udstillingshus. Pernille og jeg (Mathias) tænkte derfor, at det ville være en fantastisk anledning at planke. Ingen af os har prøvet det før, og vi var derfor lidt nervøse for, hvordan det var, og hvor svært det ville være. Igennem dagen fandt vi ud af, at det faktisk var lige til, og des flere gange vi prøvede des mere vovede blev vi i forhold til både lokation og højde:
Pernille havde råbt shotgun for at lave en plank i bussen.

Første resteplads skulle jeg vise, at jeg vidste hvordan det skulle gøres.

Jeg blevet udfordret til at prøve mig ad i Odense gågade. Folk kiggede uhyggelig meget. Det er nok bare fordi, de ikke har set det før.

Derefter udfordrede jeg Pernille til at gøre det på selve Brandts. Og hun gjorde det fandme!

Da vi kom tilbage på skolen manglede vi et sidste billede begge to. Derfor valgte vi at lave en combo, mens de sidste på skolen var ved at tage jakker på.


Summa summarum er at planking er en ret skør opfindelse, men jeg kan vist tale på alles vegne, at det er super sjovt!

En ven i nød #2

Dukken kommer først - for resten af indlægget bliver ret kedelig! (Til dem som ikke ved det - dukken hedder Amalie og sidder hjemme på gæsteværelset hos mine forældre. En forhenværende kæreste fandt Amalie ret uhyggelig, så da han en nat skulle overnatte, havde min far klædt Amalie ud - med sæk over hovedet, økse og kniv. Jep! Vi er nogle freaks i Silkeborg!)



Kære søde Mathias - du er min ven i nød #2!!
Det var dog en dejligt udfordring!! Og hvis jeg ikke tager helt fejl, så var det netop din udfordring, som gjorde at jeg blev rask (så rask som jeg nu kan blive!)

Jeg startede dagen ud med at sove længe. Egentlig var det slet ikke med vilje, men et influenza-ramt legme har tilsyneladende brug for uanede mængder søvn. Kl. 10 blev jeg vækket af Thomas, som havde opdateringer om vores eksamensopgave (som nu er blevet til en sygeeksamen. Ak og ve!).
Og kl. 11 startede jeg udfordringen! Min søde og dejlige mor stod aftenen forinden og lavede risengrød til det syge barn, så sådan startede det altså;
For at peppe en af mine livretter op, tog jeg lige et skud tysk-lægeserie på Tv2 Charlie. Plottet gik vist på noget med en død datter, en dum læge-svigersøn og en bedstefar der bliver syg. Drama, så man kaster op i lårfede stråler!
Da det tyske drama endelig var ovre, tog jeg lige en omgang "den lille doktor på prærien", mens jeg løste nogle kryds&tværs;

Ja ja, det er en børne-kryds!!

Der gik efterhånden en god rum tid og anagram-krydsen viste sig faktisk at være temmelig tidskrævende og lidt for umulig! Det blev tid til første kop te i min gamle fødselsdags-kop:

Og her er kop nr. 2:

Tidsrummet mellem mellem kop nr. 2 og 3 og en lille smule Pink Panther fra 1975, er lidt uklar. Jeg sov!


Da udfordringen sluttede kl. 17, var mine forældre kommet hjem fra arbejde og det var egentlig lidt småkedeligt at være afskåret fra civilisationen. Så hurra for at jeg kunne stå op. Selvom der ikke gik lang tid, før jeg lå på sofaen :S

En ven i nød

Daw møgbørn!
Jeg hedder Flemming. Bare Flemming!
Jeg fik "æren" af at følge Pernille i hendes tirsdagsrutine - og det var sgu da jævnt kedeligt! Hun var ellers en pige med.... spræl i!
Første gang jeg slog pjalterne sammen med den unge dame var tilbage i '04 i Holstebro hvor hun, med hanekam og ingen bevidsthed for anstændig påklædning, gik på efterskole. Her blev vi så tætte, at man næsten kan kalde mig for Pernilles indre klamme stodder! Jow jow!
Her er et billede af mig (th) og min ven Torsten (tv) fra dengang!


Pernille og jeg ses sjældent (faktisk aldrig) når der ikke er en bajere indblandet. Som hendes indre klamme stodder er det jo min pligt at føre hende i fordærv, så derfor vil jeg kun lege når hun er fuld (høhø)
Så da Pernille valgte den mere seriøse livsstil med det såkaldte "uddannelse" blomstrede vores venskab helt naturligt. Alle ved jo at øl rimer på Jürgen Habermas og informationsvidenskab!
Men at følge Pernille en hel dag, var sgu ikke lige hvad jeg kalder fryd og amen!
Helved bryder ud, da hun tvinger mig op kl. 8!!! KLOKKEN 8!!! Jeg tror ikke jeg har været så tidligt oppe siden dengang en kasse bajere kostede 60kr!!!
Op kom jeg, men kun fordi hun lokkede med en bette baileys og en chokolademad (med tandsmør, naturligvist!)

Det var rar!

Der sker faktisk ikke noget spændende før omkring frokost. Der stod en brilleabe ved en lysende tavle og talte og talte og talte og talte og tal.. ZZzzzzz..
Tog en bette skraber.

Til frokost var jeg i kantine! Kantiner er undervurderet! Smattede mad er undervurderet! Hvordan kan man ikke være vild med mad som er kogt i store gryder og rørt af storbarmede kvinder! Mums filli bajer siger jeg bare!
Og så hyggede vi os ellers. Jeg fik en cocktailpølse og lidt scones!
Der var et par flabede møgunger som kom med dumme kommentarer og dappede til mig, men Pernille satte dem på plads. Hun er jo ikke rødhåret for ingenting!! Dajlig dame, siger jeg!!!


Efter frokost blev jeg ret populær. En lækker blondine ville smage min scone (høhø), så hun fik lov at bytte for lidt klam rosin og nødde mix. Hun kunne da bare spise mine nødder, hvis det var?
Til syneladende vil alle have Flemmings bolle(r)! Det bette, smækre stykke kød kaldet Mathias gav mig praktisk talt en lapdance for at få et stykke. Han vidste åbenbart ikke, at han altid er velkommen til at røre ved mine bolle(r)!
Men så startede brilleaben fandme igen!!

Da han endelig blev træt, slappede vi af. Her tager jeg en bette morfar


Men ak og ve. Pernille er slave af samfundet og har sådan et pisse arbejde! Og så skulle vi fandme på bibliotek! Biblioteker er for nassere og folk som ikke ved en skid! Og ikke nok med det, så skulle vi gå derhen! Ville hellere have drukket en af de dersens breezere med hyldeblomst-lort!
Men så sad vi der. Se hvor seriøst jeg er her!


Mens vi sidder på biblioteket og arbejder.. eller... Pernille arbejder, jeg kigger på bibliotekar-lår og unge studerende. Men mens vi sidder der, begynder Pernille at brokke sig over, at jeg er dårlig påvirkning.
Og så skal vi åbenbart hjem. Det bette pige-barn har fået feber og har ondt i mavsen. Det er da bare fordi hendes mave vil have en bajer!

Jeg havde ellers set frem til at hun skulle trutte lidt i basunen sammen med de andre blæsere. Høhø. Og ikke mindst, at vi skulle på bar om aftenen. De såkaldte Strawberry daiquiri skulle være gode på Cafe Nordkraft! Jeg ville nu foretrække en bette bajer!

Efter en håndfuld panodiler og en god morfar, var pigebarnet så meget på højkant, at vi så en bette film om låååfe. Men der var sgu ingen gode meloner i, så jeg smuttede ned på Tempo og fandt dem dernede. Som instruktørerne siger; location location location!!
Her er et billede hvor jeg får Pernille til at grine af mine fabelagtige jokes!

Last day of freedom

Start; Lørdag d. 3. september kl. 20:52

Det er de sidste 24 timer i min 3 måneder lange sommerferie. Til trods for ugens mange udskejelser, er jeg ved at gøre mig klar til fødselsdagsfest på Platform4 og Mathias dukker op lige som solen går ned - og så starter udfordringen! (og på forhånd undskyld for dårlige billeder og elendig humor!)

En solnedgang (med Mathias)


Vi får æren af at drage mod fødselsdagsfest sammen med Mia og Kim - og så fik jeg mig dagens bedste udsigt!


Og næsten lige herefter dukkede et godt tilbud op:


Senere blev Mathias fanget i en lettere kæk situation:


Resten af nattens udskejelser er ikke til offentlig skue, men det var en yderst festlig aften. Den sluttede på McD hvor en ulv i fåreklæder pludselig dukkede op (også kaldt burger-ception)

Vil gerne pointere, at video-optagelser blev godkendt af Jacob i løbet af aftenen, så ingen snyd!

... Og dog! Hvis mine 24 timer skulle forløbe korrekt, ville der nedenfor være et billede af en solopgang. Meeen, jeg sov. Men der stod jo ikke at det skulle være en solopgang fra netop de 24timer, så her er et billede af et billede af en solopgang. Undskyld :-S


Søndag og de sidste timer af sommerferien blev brugt i selskab med min gamle roomie, en skål chips og en god film. På vejen hjem cyklede jeg et smut forbi havnen, hvor jeg nød den friske luft og stilheden på kajen.


Her på havnen faldt jeg over en anden persons lille sult.


Og så blev jeg jo selv sulten og tøffede hjemad. Og i mit stille sind håber jeg ikke, at jeg får fornøjelsen af denne type 'Aalborg', før engang til jul.


Slut: Søndag kl. 19:00

Når insekterne invarderer

Jeg har lært meget af denne udfordring! Så hurra for det.
Jeg vågnede onsdag middag og troede at det sneede, men opdagede hurtigt at det blot var en simpel insektinvation af Aalborg. Og her lærte jeg det først; Luk altid vinduet når der er insektinvation!! Min stue var fyldt at små myre-lignende dyr med vinger. Jeg opgav kampen mod de små kræ og steg i stedet op på min jernhest og... well.. Jeg købte lige noget tøj først, men så cyklede jeg også ud i det blå!

Jeg må nok krybe til korset og sige, at jeg ikke har fuldført udfordringen til perfektion. Jeg glemte at tegne noget, men det er kun fordi jeg var så optaget af at finde vej og nyde naturen.

Jeg endte på ca. 16,5 km. I kan se ruten som jeg husker den, her; http://iform.dk/ruteplanner/aalborg/udfordring

Men jeg lærte hvor ting er; jeg så en masse både, Aalborg i miniudgave, en ubåd, skydebanen, væddeløbsbanen, Aalborg friluftsbad, Egholm færgen (som jeg desværre ikke havde penge nok til), en masse heste, en død fugl, søde små fiskerhuse og et dejligt villaområde.
Her er et udpluk;


Begejstret Pernille som kan se bygrænsen i det fjerne!
Og med god samvittighed nød jeg aftenen i selskab med det nye h&m katalog og BoligLiv :D

Og hvis ikke billedet af fuglene er acceptabelt, så er der et her, af nogle heste og en pølsevogn?!?


God weekend :)

Mis mis mis

Så jeg kastede mig ud i misse-kruseduller-udfordringen. Det var faktisk vældig hyggeligt, for jeg sidder her ved mit skrivebord og hører dejlig musik, mens folk plager mig om at tage i byen.
Og her er så resultatet:

(jeg vil gerne pointere, at det tog længere tid at lave videoen, end det tog at tegne misserne)

Fuck X-tra

Med frosne bønner, Asti og hjemmeplukkede blomster i cykelkurven, drog jeg ud på jagt efter balloner. Men skuffelsen var stor. Jeg købte en pose balloner fra Coop, der efter sigende skulle indeholde 20 stk., men SNYDT for 15,95! Der var kun 19, og 10 af dem var umulige at puste op!
Men Janni og Jacob blev glade (for både bønner og balloner)... Eller.. Jacob blev glad, Janni (det voksne menneske med barn og bil) er bange for balloner!
Tak for god udfordring :)