25.06.2011

Begravelse

Jeg ved godt det er en trist overskrift, og anledningen er da heller ikke den mest glædelige. Min mormors bror døde i tirsdags, en mand jeg - og resten af mors familie - var meget knyttet til.
Men jeg gjorde en god gerning. Som man kan se på billedet/billederne herunder hjalp jeg til med at bære kisten til graven og nedsænke den. Gerning #1.
Gerning #2 har jeg ikke bevis for på billede, men jeg vil vove at påstå, at det at gøre min mormor glad, eller i det mindste lidt gladere, tæller.

:)

23.06.2011

Gamle mennesker og IT

Det var en af de sværere, Pernille. For hvor finder man gamle mennesker, som man skal hjælpe? Jeg måtte tænke kreativt og fandt da også ud af en ganske fornuftig løsning, synes jeg:
Photobucket


Her kan I læse mine utrolig høflige svar til de gamles IT-problemer:
PhotobucketPhotobucket

20.06.2011

Udfordring #3

I min første udfordring til jer begge, vil jeg hylde en handling, som man (incl. jeg selv) ikke udfører tilnærmelsesvis ofte nok!
Denne handling er ikke blot til subjektets egen gavn, men også til gavn for andre mennesker. Man opretholder altså livets balance ved udførelsen af denne handling!

Altså!

Der er brug for jer overalt! Find din indre spejder frem, elsk din næste og træd i kraft hvor andre dagligt fejler!
Gå ud og hjælp mindst 2 ældre mennesker (70+).

(men da dette ikke kun skal falde til de gamles fordel, kræves der dokumentation i form af video, billeder eller andet medie, som kan underholde eventuelle læsere af denne blog)


Det er tilladt at samarbejde, men I skal stadig udføre to gode gerninger hver!

Gå ud, børnlil - og vær et godt eksempel!

Mis mis mis

Så jeg kastede mig ud i misse-kruseduller-udfordringen. Det var faktisk vældig hyggeligt, for jeg sidder her ved mit skrivebord og hører dejlig musik, mens folk plager mig om at tage i byen.
Og her er så resultatet:

(jeg vil gerne pointere, at det tog længere tid at lave videoen, end det tog at tegne misserne)

19.06.2011

Udfordring #2

Denne gang bliver det vildt. Det kommer til at kræve mod, råstyrke og præcision.

Min udfordring går denne gang til Pernille - og kun Pernille. Hun er nemlig den eneste, som kan klare det, som det tager. I denne opgave vil du finde en ny side af dig selv, som du ikke havde regnet med, at der fandtes.

Du skal bruge farve blyanter og ét stykke papir.

1. Male en kat-farvet plet, i sådan cirka samma form som et æg.
2. Male nogle streger på siden af din farveplet.
3. Brug herefter en sort tund tousch for at male konturerne, så at katten faktisk ser ud som en kat.
4. Og så et smil, en hale og lidt knorhår på, så har du en kat.

Fyld nu et helt papir med katte!

18.06.2011

Fuck X-tra


Med frosne bønner, Asti og hjemmeplukkede blomster i cykelkurven, drog jeg ud på jagt efter balloner. Men skuffelsen var stor. Jeg købte en pose balloner fra Coop, der efter sigende skulle indeholde 20 stk., men SNYDT for 15,95! Der var kun 19, og 10 af dem var umulige at puste op!
Men Janni og Jacob blev glade (for både bønner og balloner)... Eller.. Jacob blev glad, Janni (det voksne menneske med barn og bil) er bange for balloner!
Tak for god udfordring :)

Balloner i massevis

I går var der 18 års fødselsdag på kollegiet, og jeg så mit snit til at give mine balloner ud i denne anledning. De blev også vældig glade for dem, men jeg havde lidt glemt hvor hårdt det er at puste balloner op. Især disse metallic-look fra Tiger. Her ses fødselsdagsbarnet og modtageren af ballonerne.
Photobucket


En lille GIF med ballonerne.

15.06.2011

Udfordring #1

Såøh, æren af at starte det her bliver min? Okay.
Jeg synes vi skal starte lidt blidt ud og jeg synes vi skal starte lidt ud med lidt kreativ udfoldelse og glæde.

Udfordringen:
Denne udfordring er til jer begge to - hver især, men I må gerne slå jer sammen om den hvis I ønsker.

I skal købe en pose med balloner. De skal have forskellige farver, men ikke nødvendigvis forskellige former. Se, det lyder jo nemt nok, ikke?
Ballonerne skal I puste op. Når I har pustet dem op skal I give dem væk.
Gi' dem til venner og bekendte, gi' dem til fremmede, men vigtigst af alt, gi' dem til børn og barnlige sjæle, som vil sætte pris på dem.
Det eneste krav jeg har herudover er, at jeg gerne vil se et billede af alle de oppustede balloner samlet på ét sted, hvad end de fylder jeres værelse, rum, hylder eller skabe. (Selvfølgelig udover beviser på, at I har givet ballonerne væk.)

Have fun!

Hint: Store bæreposer er gode til at transportere balloner i.

14.06.2011

Regler for dette lille foretagende

Generelle regler:
  1. Ingen udfordringer, som kan fysisk skade de(n) udfordrede (medmindre det er selvforskyldt) - i hvert fald ikke mere end et par hudafskrabninger eller en blødende tommeltot.
  2. Udgifter i forbindelse med udfordringer må ikke overstige en pris af 20 kr.
  3. Udfordringer skal helst ikke tage voldsomt lang tid at udføre - udfordreren må gerne stille et krav for hvornår udførelsen senest skal uploades.
  4. Når den foregående udfordring er udført af de(n) udfordrede, så sættes den næste udfordring op af den næste i rækken. Her går vi selvfølgelig alfabetisk til værks. Jacob, Mathias, Pernille, Jacob, Mathias, Pernille, Jacob etc.
  5. En ny udfordring må ikke stilles før alle modtagere af den forrige udfordring har gennemført denne.
    Regler for opsætning af udfordring:
    Når en udfordring sættes op skal den indeholde følgende punkter:
    1. Hvem modtageren/modtagerne på udfordringen er,
    2. Selve udfordringen
    3. Eventuelle krav til udførsel
    Regler for udførsel af udfordring:
    Den udfordrede skal kunne bevise, at udfordringen er blevet udført - enten i form af billede(r) eller video(er).
    Udfordringen skal udføres hurtigst muligt efter den er blevet stillet.