23/11/2011

Hi 5!

Jaja, Mathias, så kommer den endelig. Jeg beklager, at det tog mig så lang tid; det er lidt som om et dødsfald i familien + en eksamensopgave trækker lidt mere end et blogindlæg. Men nu, nu er den her og den er (forhåbentlig) god. :P

Jeg besluttede mig til, inspireret af en vens Facebook-opdateringer om at gøre mere for andre, at tage din udfordring lidt videre end bare at give high-fives.

Det sidste stykke tid har jeg været meget interesseret i organisationen Kiva, en organisation, som finder fattige iværksættere over hele kloden og ved hjælp af bidragydere (som f.eks. mig) og organisationer i landene, låner disse mennesker de penge, der skal til for at deres virksomheder kan blive startet eller gro sig større. De penge, som bliver lånt ud, skal iværksætterne så betale tilbage efter en prædefineret periode, og denne tilbagebetaling kommer igennem Kiva hele vejen tilbage til den oprindelige udlåner.
Det synes jeg egentlig er en rigtig god idé, så derfor besluttede jeg mig, at for hver high-five jeg fik under udførelsen af min udfordring ville jeg donere 1 kr til Kiva.

Jeg startede udfordringen om morgenen ved at give kæresten dagens første high-five.

Derefter spiste jeg morgenmad, steg på cyklen og trillede direkte ind til Aalborg midtby. Jeg havde taget mit skilt med som jeg holdt foran mig mens jeg en efter en tog kontakt til mennesker og spurgte om ikke de ville give en high-five, så jeg kunne give en krone til en god sag. Flere sagde nej, mest gamle mennesker og udlændinge, men overtallet af mennesker grinede og gav en høj klaske. For eksempel fik jeg klappet fire optikere, tre gutter i en elektronikbutik, tre af mine medstuderende og to facere fra Folkekirkens Nødhjælp.
Klik for større billede

Jeg valgte også, at tælle Internet high-fives med, så jeg skrev en statusopdatering på Facebook og inviterede folk til at high-five mig der.
Klik for det hele


Jeg fik 193 fysiske high-fives, hvilket lagt sammen med 32 fra Facebook+7 lovede ekstra-kroner for folks billeder+de 10 kroner en gut rendte op og gav mig efter at have givet en high-five bliver til at 242 kr (rundet op til 45$ - og pga. Kivas restriktioner helt op til 50$) er på vej til Mbwana Mwaidza i Ghana, som skal bruge dem til udvide sin palmevins-virksomhed og starte en grøntsags-stand.

Jeg skal selvfølgelig nok opdatere her på bloggen om hvordan det går for Mbwana, hvis jeg får noget at vide. :)

EDIT: Jeg kan se, at Mbwanas lån er blevet pre-disbursed, hvilket betyder, at organisationen, som Kiva giver penge til, allerede har lånt ham pengene og bruger mine - og tre andres - udlån til at dække det lån. Jeg håber at få mere at vide senere. :)

1 kommentar: