20/02/2012

Love is in the air

Dette har været en særdeles svær udfordring! Ikke så meget på grund af sokkedukkerne, men fordi jeg kun måtte vælge 3 pinlige episoder af mit liv. Landet ligger således, at jeg dummer mig dagligt og har utallige pinlige historier, som jeg kunne dele med resten af verden. Jeg rådførte mig med min familie og de kom på adskillige historier jeg kunne fremføre. Bl.a. den om dengang min søster og jeg klatrede i træer og jeg endte med at tisse hende i hovedet.

Men til opførslen af min udfordring, har jeg valgt at lade mig inspirerer af alt den kærlighed jeg har mødt den sidste uges tid, i anledningen af Valentins dag.
De 3 videoer skal altså illustrere de pinligste episoder i mit kærlighedsliv.

Video nummer 1 forgår i 1999. Jeg er omkring de 11 år og har anlagt mig et lille pre-teen crush på pædagogmedhjælperen i Klubben (Jeg har glemt hans rigtige navn, så nu hedder han Kasper). De andre piger sladrede og jeg låste mig inde på toilettet. Det er muligvis svært at se i videoen, men sokkedukken som skal illustrere mig, slår altså hovedet mod væggen. (Jeg vil på forhånd undskylde for den sparsomme klipning og redigering. Det var min første gang!)

Video nummer 2 foregår i 2007. Jeg går i gymnasiet og er cirka 19 år. Jeg er blevet inviteret på date hos Simon som bor ude på landet. Det gik ikke helt som jeg havde forventet.

Video nummer 3 foregår i dette herrens år, 2012. Jeg var på date med dreng som hed Henrik. (Gud har ikke skænket mig med de store tegne-evner, så jeg vil lige indskyde, at daten foregår på en kaffebar, hvis nogen skulle være i tvivl. Og ja, det er et vindue til højre i tegningen..)

3 kommentarer:

  1. Det her er simpelthen fantastisk Pernille, dem kommer jeg til at se mange gange :)

    SvarSlet
  2. Ser dem nu for tredje gang. Simons venner virker i øvrigt røvseje!

    SvarSlet
  3. Simons venner var nogle bonderøve! (og jeg synes selv jeg gengiver dem ret godt. Især det sidste wuuhuu.)
    Både musikken og sikkerhedsnålene i Simons ansigt er malplaceret. Tror mere de er techno-typerne der kører ræs på ukendte landeveje og tager til Lars Lilholt frilufts-koncerter med deres forældre. Men hvad ved jeg?!

    SvarSlet