06.10.2011

En ven i nød #2


Dukken kommer først - for resten af indlægget bliver ret kedelig! (Til dem som ikke ved det - dukken hedder Amalie og sidder hjemme på gæsteværelset hos mine forældre. En forhenværende kæreste fandt Amalie ret uhyggelig, så da han en nat skulle overnatte, havde min far klædt Amalie ud - med sæk over hovedet, økse og kniv. Jep! Vi er nogle freaks i Silkeborg!)



Kære søde Mathias - du er min ven i nød #2!!
Det var dog en dejligt udfordring!! Og hvis jeg ikke tager helt fejl, så var det netop din udfordring, som gjorde at jeg blev rask (så rask som jeg nu kan blive!)

Jeg startede dagen ud med at sove længe. Egentlig var det slet ikke med vilje, men et influenza-ramt legme har tilsyneladende brug for uanede mængder søvn. Kl. 10 blev jeg vækket af Thomas, som havde opdateringer om vores eksamensopgave (som nu er blevet til en sygeeksamen. Ak og ve!).
Og kl. 11 startede jeg udfordringen! Min søde og dejlige mor stod aftenen forinden og lavede risengrød til det syge barn, så sådan startede det altså;
For at peppe en af mine livretter op, tog jeg lige et skud tysk-lægeserie på Tv2 Charlie. Plottet gik vist på noget med en død datter, en dum læge-svigersøn og en bedstefar der bliver syg. Drama, så man kaster op i lårfede stråler!
Da det tyske drama endelig var ovre, tog jeg lige en omgang "den lille doktor på prærien", mens jeg løste nogle kryds&tværs;

Ja ja, det er en børne-kryds!!

Der gik efterhånden en god rum tid og anagram-krydsen viste sig faktisk at være temmelig tidskrævende og lidt for umulig! Det blev tid til første kop te i min gamle fødselsdags-kop:


Og her er kop nr. 2:

Tidsrummet mellem mellem kop nr. 2 og 3 og en lille smule Pink Panther fra 1975, er lidt uklar. Jeg sov!


Da udfordringen sluttede kl. 17, var mine forældre kommet hjem fra arbejde og det var egentlig lidt småkedeligt at være afskåret fra civilisationen. Så hurra for at jeg kunne stå op. Selvom der ikke gik lang tid, før jeg lå på sofaen :S

3 kommentarer:

  1. KURT I SINDIS TELT = tekstilindustri
    Og det er ikke en den eneste jeg lige kan se :)
    Håber at se dig i morgen til bar :) Jeg giver en romtoddy hvis den stadig er gal med halsen...

    SvarSlet
  2. Ihh.. og nu ligger anagrammet jo hjemme i Silkeborg! Dammit!

    SvarSlet
  3. Men vi kan da bare løse den her. :P Billedet er jo tydeligt nok. :D

    SvarSlet